• Karsten Sørensen, deltidslandmand, Svinninge

Imponerende efterafgrøde efter gødskning

Karsten Sørensen blev deltidslandmand, efter han i 1999 satte sine grise ud og har siden 2015 drevet sin jord pløjefrit med stor vægt på gode efterafgrøder

Karsten Sørensen skrev i FRDKnyt i januar blandt andet:

-Arealet på cirka 75 hektar drives med to tredjedele maltbyg med forudgående efterafgrøde og en tredjedel vinterhvede. De fleste vil jo ikke kalde det et sædskifte. Men jeg mener, at efterafgrøden næsten gør det ud for en vekselafgrøde.

- Jeg er meget nervøs over de udfordringer, vi står over for i fremtiden. Jeg håber, vi i fællesskab kan argumentere så meget over for det øvrige samfund, at vi kan opnå forståelse for de mange gode ting, vi gør for naturen. Jordsundhed nødvendiggør, at vi skal have lov til at bruge en lille smule kemi, ikke mindst glyfosat - også efter 1. januar 2023.