• Søren Søndergaard, PløjefriRådgiver

Sortsvalg af vinterhvede, vinterbyg og vinterrug i pløjefri dyrkning

Forhandlere af vintersæd til den kommende sæson er klar med bestillingssedlen. De enkelte firmaer har nye sorter at byde på, men udbudsmængden af de nye sorter er ofte lave og kræver tidlig bestilling. I den forgangne sæson har der været udfordringer med især gulrust i vinterhvede, men også septoria på grund af den våde maj måned. Det er vigtigt at vælge så sunde sorter som muligt, og når det gælder pløjefri dyrkning, skal der især fokus på de sygdomme, som smitter via planterester, for eksempel bygbladplet og skoldplet i vinterbyg, fusarium og hvedebladplet (DTR) i vinterhvede og meldrøjer i vinterrug. Udover sundhed er det vigtigt, at der anvendes en stråstiv sort, da lejesæd giver problemer med den efterfølgende halmhåndtering.

Se alle tabeller her

Foto: Søren Søndergaard, Vestjysk